Hver søndag fra ca. kl. 11:00-12:00 er der børnekirke for alle børn fra 3 år til og med 5. klasse. Børnene vil typisk være opdelt i to aldersgrupper.
Er I nysgerrige på hvem David og Goliath var? Eller vil I bare vinde over børnekirkelederne i sjove konkurrencer, så er børnekirke for dig!
I børnekirken ønsker vi at skabe et sted, hvor børnene oplever tryghed og nærvær. Børnene skal kunne overraskes og glædes. Der skal være plads til sjov og ballade, men også til at
venskaber kan vokse. Vi ønsker at formidle den kristne tro, så børnene får kendskab til kristendommen og et grundlag for en personlig tro på Gud.
Hvert år arrangeres en børnelejr, hvor vi har endnu bedre tid til at danne venskaber, fjolle og lære mere om hvem Gud er. Gå ikke glip af det!
Hver søndag kl.10.30 inviterer vi til gudstjeneste for alle generationer, kulturer mm.
Legestuen Thy er for børn mellem 0 og 6 år i følge med deres voksne. Vi holder til i Thy pinsekirkes lokaler, Tilstedvej 20, 7700 Thisted.
Børn - som voksne - har brug for at være en del af en familie, et netværk. Familienetværket mødes hver fredag kl. 16:00-20:00 i lige uger.